12.09.04

Kurt Thorsen giver råd om retskaffen levevis. Lotte Heise giver råd om verdenslitteraturen. Amin Jensen giver råd om at være morsom. Bjarne Riis giver råd om at modstå kødelige fristelser og doping.

Og jeg giver med mellemrum råd om hvordan man lever livet.

Det er til grin.

På den anden side synes jeg, at jeg har en vis indsigt i hvordan verden virker. Og det vil jeg gerne dele ud af.

Her er mine sidste svar på diverse henvendelser:

HEJ
Kan du hjælpe mig med et tlf nr. til Porno Lasse, jeg skal bruge det meget hurtigt (inden kl 1500)
MVH
[Produktionsleder på DR]

Hej Søren,

At jeg har en side med Porno-Lasse betyder ikke, at jeg har hans telefonnummer. Brug Google eller sådan noget. Jeg har ikke tid til at være researcher for en talentløs fars dreng, der tilfældigvis har fået job i DR og nu vil lave historier om strip for at holde os tabere foran skærmen i skak.

PS: Kan du få Trine Michelsen i studiet?

[Fra en studerende, der læste advarslen]
Hvad er forskellen på at sidde i fængsel og det "virkelige" liv?

Jeg skal arbejde og tænke mere end en indsat, men jeg har (utroligt nok) mere sex, bedre mad og bedre selskab end folk i fængslet.

Var jeg fattig ville naboerne nok være ligesom i fængslet. Jeg har betalt mig til at have rolige, evigt arbejdende naboer.

Jeg er fanget, men et boliviansk gadebarn kan næppe tage det mere alvorligt end det fangeskab vi oplever multimillionæren George Michael i ("Jamen det var en slem pladekontrakt").

Jeg vil så provokere dig lidt, og vove den påstand at din tilværelse et eller andet sted er selvskabt.

Jeg ved det. Gør det på den ene måde og du fortryder det. Gør det på den anden og du fortryder det.

Du tjener 10 gange mere end SU'en. Hvad bruger du så dine valgmuligheder til? Røv og nøgler.

Vi bruger pengene på at maksimere vores materielle komfort og vi stemmer udelukkende (med de kristelige og enhedsliste-folket som undtagelser) for at maksimere den materielle komfort.

Den eneste -isme, der ikke er død er materialismen. Alle dine Nike- og iPod-klædte venner slutter op om den. Alle de populære slutter op om den.

Jeg vil hellere have hele mit liv fastlagt 9-17 (og 17-9 end jeg vil være fattig.

Hvis jeg var fattig ville vi spise kyllingenuggets hver anden dag og børnene ville få Achmed-bank hver dag i taberskolen.

Folk får sjældent tæsk fordi de fortjener det. Folk får tæsk fordi de er fattige. Derfor vil jeg ikke være fattig.

Jeg bruger mine penge til at beskytte min familie mod samfundet.

Du er 27, du kan - hvis du ikke ser for outreret ud - mærke hvordan sælgerne lugter dig på en ny måde, når du går ind i en hvidevarebutik. Når sælgere ser mig ser de "ham kan jeg lave et 5.000 kroners salg med på 10-15 minutter" og opfører sig derefter.

Skriv til mig, hvis du kan få livet til at gå bedre end jeg kunne.

[En generel klage over horisonten hos middelklassepigerne på en videregående uddannelsesinstitution]

Jeg er 35 og fortryder til dels en vis intellektuel stolthed. I min generation var der mange middelklasse-Metter hvis eneste forbrydelse var dumhed, uinteressant personlighed og en naiv tro på kultursektionens vigtighed.

Som en gammel 69'er engang sagde til mig: så skid da på om de har Che Guevara på væggen, bare de har Henning Primdahl i dåsen [navnet ændret for at beskytte den fyndige ordkunstner].

[Alle mine medstuderende vil noget med kommunikation og vil være kendte]

Hah.

Har du nogen kælenavne?

Skaffedyr, kontorinventar, Første reservekvinde, gulvskrubbechauffør, Klynke-Per (10 point for at fatte den litterære reference, 20 point for at forstå baggrunden). Kommende kælenavne: Tykke, Bamsefar, Manden i månen, røvhul, fascist, Hæmmoridderen af den bedrøvelige skikkelse, Putte-vom. "Buttet mand nær de 40 sidste set kørende bort på en sort damecykel."

[En ansat går i rette med mig for at bruge ordet skaffedyr]
Og er jeg selv bare et offentligt ansat skaffedyr?

Hvis jeg selv var offentligt ansat skaffedyr ville jeg naturligvis ile dig til undsætning med et "Selvfølgelig er du ikke det. Du har spændende og udfordrende arbejdsopgaver (tm)".

En trøstens non-sequitur.

Men jeg kan blot trøste med at jeg også er skaffedyr mm.

Lige i dag er der nogle få, stærke individer, der ikke skal bruge dagen på at forfølge ledelsens mål. Men jeg tror hverken at du eller jeg hører til dem.

Alt dette er ikke noget at opponere mod. Det er sandt og der er masser af gode grunde til at vi ikke bliver topledere, millionærarvinger eller finder nogen der elsker os uanset indtægt. "Social mobilitet", "ægte kærlighed" og "spændende arbejde" er fantomer. Jeg ser film om den slags.

Tjen dine penge, gå på arbejde. Se dig selv som elsket. Se dig selv som fastansat lønarbejder med forpligtelser, hvis du ikke kan lide at se dig selv som et skaffedyr.

Hvad med kærligheden?

Selv de nominelt tætteste bånd slækkes, hvis der ikke betales til dem.

Ingen tør sige deres job op og gå hjem og sige: jeg elsker dig. Når pengene bliver små, bliver kvinder meget bidske og interesserede i andre mænd. Prøv selv, hvis du tør. Du er givetvis elsket mere for din funktion, end din person.

Som jeg ser det, er det let at sige til andre: jeg elsker dig. Det er straks sværere at give dem 1.000 kroner. Derfor kommer al sand kærlighed fra arbejdsgiveren til skaffedyret. Derfor skal man elske sin arbejdsgiver og gøre hvad der bliver sagt. Arbejdsgiveren bringer ikke bare indhold til ens tilværelse og faste rammer. Han sørger for ro på hjemmefronten. Din kone vil have penge til forbrug. Ikke kærlighed. Det er du for gammel, fed og ramponeret til at kunne levere. Uden et job vil din taberlugt være så gennemtrængende at du vil se en sky gå over hendes ansigt bare hun skulle se på dig.

Så kærlighed er sikkert fint, men det er som så meget andet underlagt visse økonomiske love. Dem vil jeg anbefale alle unge mennesker at lære. Og, nå ja, offentligt ansatte skaffedyr, der bare et sekund drømmer om at tingene kunne være anderledes.

Det er skønt at management-guruen Henning Primdahl endelig er kommet på skærmen og kan videregive sit præcise menneskesyn.

Hvad mener du om den 11. september?

Nu ser jeg i øvrigt (ja, jeg læser tv-kanalernes efterlysninger i min grådighed efter at vide hvad der snart kommer i tv) at der kommer nogle drømmeprogrammer hvor man kan se heldige mennesker. Hjemme fra sin egen sofa.

Jarowskij, der producerer TV-underholdning, fiktion og dokumentar, spørger på TV2s sider almindelige danskere - det er sådan nogen som mig - om lynet er slået ned.

Eksempler på lyn, der ændrer vores liv kunne være:

Er du pludselig kommet til penge?
Har du fundet en rig onkel i Amerika? Var det dig, der vandt de mange millioner i lotto? Har du pludselig arvet en herregård? Har en stor aktie-gevinst forsødet dit liv? Eller er en anden god nyhed dumpet ned i dit liv? Så vil vi gerne høre fra jer.

Ring eller skriv til Lotte Overbjerg på 35 86 05 00 eller lotte@jarowskij.dk

Har kærligheden ændret dit liv?
Har kærligheden for nyligt ændret dit liv? Var du i fast forhold med kone/mand og børn, da du pludselig faldt for en anden, der slog benene væk under dig? Har du ofret alt for kærlighedens skyld inden for det sidste år? Så vil vi gerne høre fra dig.

Ring eller skriv til Lotte Overbjerg på 35 86 05 00 eller lotte@jarowskij.dk

Kærlighed på tværs af sociale lag
Eller er du selv fra almindelige kår, mens din kæreste er vant til dyre biler og store huse? Eller omvendt? Er du selv ganske almindelig lønmodtager mens din kæreste er flasket op med udsigt til at overtage familievirksomheden og en stor arv? Vi søger henvendelser fra par, der har fundet sammen på trods af kulturelle og sociale forskelligheder.

Ring eller skriv til Lotte Overbjerg på 35 86 05 00 eller lotte@jarowskij.dk

"Har du ofret alt for kærlighedens skyld inden for det sidste år?"

Kan 2.200 arbejdstimer, 800 falske smil og 400 ture med s-toget gøre det?

Smut til forsiden eller Skriv til mig.                                   
© mig og en masse andre mennesker