Ramt af arbejde

Ramt af arbejde
ved Per Holm (pamfletskriver ^¤, social kommentator og medarbejder).

23.04.94

Jeg er blevet ramt af arbejde. Selvom jeg hverken er alvorligt fysisk eller psykisk handicappet, i fængsel eller svinsk velhavende, og sandsynligheden for at havne i arbejdets stinkende kviksand derfor er anselige 90% (godt nok med håb om yderligere reduktion), så er det alligevel uhyggeligt når det rammer én selv. Og at tænke sig at jeg endda var så forudseende at tage en humaniorauddannelse for netop at sikre mig en af de eftertragtede pladser bagest i jobkøen...!

Jeg er faldet for et af de ældste tricks i bogen. "Se her", sagde de, "vi vil give dig sådan en pose penge hver måned, og det skal kun koste dig otte timer om dagen". Og som de dinglede posen under næsen på mig og smilede til kæberne var ved at gå af led, så det helt tiltalende ud. Med i købet, forsikrede de mig, ville jeg tilmed få Social Agtelse - aldrig mere ville jeg skille mig ud ved familiesammenkomster og i andet festligt lag, aldrig mere være mundlam overfor Juniorsælgeren med den smarte bil og det bordeaux jakkesæt inde ved siden af - og al sandsynlighed for Et Lykkeligt Liv og Ægte Kærlighed. Sagde jeg nej, stod den på evig fortabelse. Der er visse tilbud man ikke afslår. Flere steder i køen sukkede folk af misundelse, nogle gav mig lykønskende klap på skulderen, og pludselig glemte jeg alle forbehold og hikstede begærligt mit ja.

Ligesom Faust glemte at læse det der stod med småt, har jeg en fæl fornemmelse af, at jeg har indgået en dårlig handel. Når du tager et fuldtidsjob, så får arbejdsgiveren en tredjedel af dit liv - men samtidig får han også effektivt sikret sig, at du ikke skejer for meget ud i de resterende to tredjedele. Det hedder Personlig Frihed: du kan gøre præcis hvad du vil i din fritid, blot du står med rene negle og et smil på de sprukne læber næste morgen. Så det er bedst at lægge sig i selen. Den pointe fatter du hurtigt.

Og når din energi bliver tappet og din frihed amputeret, vil du med stor sikkerhed opdage at tv'et hjemme i hjørnet er mere end et møbel - det er din bedste og næreste ven, når du har børstet støvet af de slidte bukseknæ og renset tungen for smagen af chefens bag og har kæmpet dig hjem til din velordnede celle, hvor du er konge. En dag vil du ligefrem sidde på dit arbejde og mærke et varmt sug i maven, som en ny forelskelse, og det vil være dit tv du tænker på. I det hele taget får ting en helt ny og væsentlig betydning, når man rammes af arbejde: ting kræver ikke det følelsesmæssige overskud, man under alle omstændigheder vil have svært ved at mønstre efter otte timer som et lille hjul i maskineriet. Ting stiller ikke krav. Og frem for alt rummer ting den ene, altoverskyggende glæde ved at arbejde: muligheden for trøstekøb, for købelindring. OK, jeg må tilbringe otte timer om dagen med mennesker jeg ikke bryder mig om og som ikke bryder sig om mig, med at udføre handlinger der ikke er rare - men hvad så?! Jeg kan købe noget! Og det er dejligt at købe ting. Enhver der siger andet lyver.

Så du går på arbejde. Og du køber ting i alle afskygninger. Og du ser dagene, ugerne, årene gå. Og du køber flere ting. Og du priser dig lykkelig for at du slap ud af arbejdsløshedskøen, at du ikke er een af "dem", et af de halve mennesker som ikke har noget at stå op til om morgenen og som overalt betragtes med en blanding af foragt og medlidenhed. Du er Nogen, du har et job. Et job som måske også skaffer dig en kæreste og i hvert fald illusionen om et ægte følelsesmæssigt indhold i tilværelsen. Og langsomt, uden at du rigtigt lægger mærke til det, ejer det job dig 24 timer i døgnet. Du har ikke fået et job. Det har fået dig. Med hud og hår. Og senere, mens dine børn lærer at arbejde adler og at ting er rare, mærker du en underlig stikken bagest i hjernen. For det meste har du for travlt til at smage nærmere på den, men i stille øjeblikke ved du nøjagtigt hvad det er: drømme. Unge, måske urealistiske og pjattede, men stadig drømme om noget andet, noget anderledes, drømme der ikke er blevet gamle sammen med dig, og som altid vil være med dig.

Det er en smuk morgen. Fuld af muligheder. Jeg er ung, jeg har fantasi, jeg kan gøre hvad jeg vil. Verden ligger åben. Jeg tror jeg tager på arbejde.