09.02.05

Min stemme blev hørt!

Jeg er ikke længere blot én i mængden. Jeg er en vigtig spiller til Folketingsvalget. Min stemme på liste Å var den eneste i hele området. Jeg er unik!

Hvorfor stemte jeg så på Nahid, der ikke havde en kinamands chance for at komme i Folketinget og som jeg ikke engang brustent begærede?

Det er en lang historie. Efter jeg brød med SF (fordi jeg fik for mange penge og for meget hjerne), har jeg ikke anet hvad jeg skulle stemme.

Jeg kunne gøre som de fleste andre veluddannede og konvertere til Det Radikale Venstre. Jeg har pengene, jeg har uddannelsen - men jeg er lidt for gammel til at tro igen.

Men til dette valg gjorde jeg min borgerpligt og satte mig ind i hvem jeg kunne stemme på og hvad de ville gøre.

Som naturlig taber og med et enormt behov for at skille mig ud endte jeg med at fatte størst interesse for Nahid Riazi og fandt ud af at jeg var enig med hende i alle spørgsmål.

En stemme på hende ville samtidig være en stemme på

• en kvinde
• en etnisk minoritet
• en løsgænger
• en verdslig demokrat
• en humanist

Jeg var godt nok den eneste, der stemte på hende (på afstemningsstedet) men havde min stemme talt mere hvis den havde været en af de 234 på Det Radikale Venstre? Nej, vel.

Prøv at læse Nahids artikler og avisartikler - hun er mindst lige så god som de professionelle slyngler, der får kommunikationshjælp for millioner af kroner.

De andre stemte også

De andre bloggere stemte også. Så vidt jeg kan se mest Radikalt. Fordi de er unge, veluddannede, kreative osv. osv.

Henrik: radikal. Kim: radikal. Michael: radikal. Selv SF'ere stemmer radikalt (og iranske indvandrere ser frelse i Pia Kjærsgaard).

Dobbelt-øv-bøv til SF. De Radikale er det nye, smarte parti.

Hvorfor er De Radikale så så populære i min kaste? Fordi de siger at vi der bare knævrer og projektleder og strategiudvikler som arbejde, kan fortsætte. Det er meget få fra min kaste, der har gidet læse bogen men alle har følt den. Vi ved hvad der står i den uden at have læst den.

De Radikale er selvfølgelig lige så ukomplicerede som taberne i Venstre og Socialdemokratiet.

Det er videnskabligt bevist at man kan give en Venstre-mand rejsning ved at sige "Gevær! Fædreland! At befale! At adlyde! Skydefugl!". Men en Radikal kan lige så enkelt gives intellektuel og imødekommende rejsning m/k ved at sige "Kreativitet! Kompetence! Globalisering!" og mange andre ord.

A4s undersøgelse siger det sådan:

Hvor de socialdemokratiske vælgere er spredt ud på alle felter, er Venstres vælgere altså koncentreret i samme værdifelter. Det er felter, hvor begreberne og ordene knytter an til et aggressivt, materialistisk og traditionelt værdiunivers. Eksempelvis er ord som fædreland, industri og et gevær mere positivt vurderet hos venstrevælgerne end i den øvrige befolkning.

Men hvad så med Socialdemokrat? Faktisk passer jeg fint med deres værdiprofil:

Blandt de 30 til 39-årige vælgere slår de feminine værdier hårdt igennem. Drømme, begær og gratis er plusord, hvorimod et ord som ambition står svagt. Det er en gruppe uden de store værdimæssige kanter, og det er den gruppe, der kommer tættest på partiets samlede vælgerprofiler.

Men jeg ser også mit værdiunivers afspejlet i de ældre socialdemokrater:

Hos de lidt ældre mellem 40 og 49 år sker der et dramatisk skift mod mere maskuline værdier. Det er et univers, der er præget af mistro og tvivl, men også et værdimæssigt blodfattigt univers. Ord som tomhed, angst og alderdom står stærkt. Sejr og en helt er derimod ord og begreber, der ikke har den store klangbund i gruppen.

Tomhed, angst, alderdom. Præcis.

Det kan være at jeg til næste valg er blevet moderne nok til De Radikale sådan som kulturen kræver det.

Men denne gang var det vist den lille, kristne dreng der kom til at stemme på en idealistisk politiker. Sådan en med meninger, nulchance og intet som helst fællesskab at samle sig om.

Én stemme. Lille Ingenting har talt.

Smut til forsiden eller Skriv til mig.                                    Tilfældig stilstand
© mig og en masse andre mennesker