11.07.01

Jeg har levet 50% af mit liv. Men jeg har brugt 75% af mine kræfter. Jeg har nu kun 25% tilbage til de sidste 30 år på arbejdsmarkedet og - sandsynligvis - livet.

Arbejde: for folk, der er gået i stå.

Arbejde: efter 5 år er du dummere om mindre motiveret end da man startede.

Arbejde: det er ikke udvikling. Det er afvikling.

Jeg søger ikke længere de store stillinger - i hvert fald ikke dem i udlandet. Med hus, kone, barn og vuggestue og konens arbejde, venner og familie er det klart at vi må blive her.

Med hus, bil og skiferier er det klart, at jeg må blive på kontoret 30 år endnu. Eller så længe jeg holder.

Jeg er fagmand, veluddannet, velindtjenende. Jeg har nu haft det samme arbejde i 6 år. Jeg udfører mit arbejde med omhu. Og det ligner sig selv fra uge til uge, fra måned til måned. Projekternes navne skifter, men jobbet er det samme. Jeg er en funktion. Jeg er et tandhjul.

Jeg tror der gik 5 år før jeg fattede at fast arbejde ikke bare betød at friheden til at gøre andre ting forsvandt. Det betyder også, at friheden til at gøre andre ting her i livet forsvinder.

Jeg ved hvor madskålen står.

Jeg ville kun tjene det halve hvis jeg startede forfra i en anden branche. Men jeg skulle stadig arbejde fuldtids. Derfor er det sindssygt at skifte branche. Her kan jeg i det mindste komme til at fordele mere arbejde til nyansatte og uambitiøse og få flere penge af virksomheden for det. Jeg har gennem sluthalvfemserne oplevet nogle solide lønstigninger.

Firmaets mand: det er mig.

Men når jeg på denne store dag skuer ud over de næste 30 år kan jeg ikke undgå at indse sandheden. Jeg har levet 50% af mit liv. Men jeg har brugt 75% af mine kræfter.

Var det så på noget godt?

Smut til forsiden eller Skriv til mig.                                   
© mig og en masse andre mennesker