Forsvar for skilsmisse
ved Per Holm (pamfletskriver , social kommentator og medarbejder).

05.10.05

Det bedres fjende er ikke det dårlige, men det gode.

For 3 år siden overvejede jeg sexturisme. Som et rimeligt alternativ til en kedelig tilværelse. For nogle måneder siden satte jeg gang i noget nyt og afsluttede noget gammelt.

Den måde jeg har valgt at forbedre min tilværelse på har affødt en masse spørgsmål fra en masse mennesker, jeg ikke anede læste min blog.

Vi kan tage dem fra en ende af.

Er det bare så let at blive skilt? Var det noget du besluttede på en uge?

Nej. Det har været under opsejling længe. Det kan vist også læses mellem linjerne her i bloggen.

Jeg skulle bare lige have noget bedre. Man forlader ikke en Toyota Corolla, før der en Audi A4 i kikkerten. I værste tilfælde står man og blaffer i 4 år for at blive samlet op af en Trabant. Hvis I forstår hvad jeg mener.

Mere sobert: Nogle brud kræver mere energi end andre. Jeg har længe været i et forhold, hvor jeg følte at jeg var i gang med at forsvinde. Blive til en funktion.

Jeg følte at min eks-kones "gravitationsfelt" var så stærkt, at jeg nærmest måtte have en flyvende start for at kunne slippe væk. Tilfældigheder og mit ønske om ændringer gjorde at en ny kæreste dukkede op og hjalp mig det sidste stykke ud af forholdet.

Med 10 års ægteskab havde vi allerede overskredet gennemsnittet for et veluddannet, urbant ægteskab i 2000-og-hvidkål.

Hvordan tager din kone det?

Jeg tror ikke min kone savner mig rigtigt. Hvis man har en mand, der bare sidder og bliver fed foran fjernsynet, savner man ham så, når han ikke er der? Nu har hun en ex-mand, der er begyndt at gå til fitness og kommer ud blandt mennesker. Derfor kan jeg fortælle hende så mange nye indtryk, når vi mødes nu. Den skilsmisse er nok det bedste, der kunne ske.

Hun gider dog mest at komme med bebrejdelser. Som om vi stadig var gift. Men jeg har en nyhed. Det er vi ikke.

Shakespeare har nogle linjer om sagen i Much Ado About Nothing, en af vores yndlingsfilm (dengang vi var gift).

Sigh no more, ladies, sigh no more;
Men were deceivers ever;
One foot in sea and one on shore,
To one thing constant never;
Then sigh not so,
But let them go,
And be you blithe and bonny;
Converting all your sounds of woe
Into Hey nonny, nonny.

Hun vidste nok det måtte gå sådan. Der er en sidste salgsdato på alt.

Jeg giver os begge en chance for andet end stilstand og konfliktsky skyttegravskrig.

Henrik Dahl... Det er fis ikke?

Næh. Når Marilyn Monroe og Prinsesse Diana kan trække teenagepiger med i døden, hvorfor skulle Henrik Dahl så ikke kunne trække forstadsfædre med over i nye forhold?

Jeg aner ikke hvorfor Henrik Dahl blev skilt. Men jeg er 99% sikker på at vi taler om en yngre model. Selvfølgelig tager jeg lederne alvorligt. Nu klæder jeg mig også mere moderigtigt og får respekt på det.

Er det så godt nu?

Jegf har det cirka 700% bedre, end før skilsmissen. Der er så mange ting, der er kommet på plads nu. Masser af ting er blevet sagt.

Man er ikke gift med kvinder for deres underholdningsværdi eller værdige opførsel. Man er gift med dem for deres attraktive feminitet og evne til at levere sex. Så forsøger man at overhøre bebrejdelserne, det kronisk rethaveriske. Man strækker sig langt for at tækkes deres havesyge og deres ukontrollable forfængelighed.

På et eller andet tidspunkt knækker filmen bare. Her slæber man alle pengene hjem og ofrer dem på familiealteret, men hvornår har man sidst fået guffet gren?

Jeg er trådt i karakter!

Hvis du ender med et kedeligt, miserabelt liv fordi du lod din mor, far, din lærer, din præst eller et eller andet jakkesæt i tv fortælle dig hvordan du skulle leve dit liv så FORTJENER DU DET!
- Frank Zappa (fra siden med citater).
Ny energi! Nu er det slut med at sidde der om aftenen og bare høre Dancing in the Dark. Jeg er nu officielt morsom og værd at begære. Jeg møder allerede nye mennesker. Man kan sagtens trække forstadstilværelsen med far-mor-og-børn ud af sig og gå tilbage og være studerende. Bare 6-7 år ældre og med mere charmerende erfaring.

Men skilsmisse er bitter. Det er mindst to menneskers drømme der knuses. Og børnenes, selvfølgelig. Men når de bliver større vil de forstå at noget bare skal prøves af. Ligesom børnene også forstår det i Broerne i Madison County.

Bredsiden

36 år gammel skrider du fra første kone og børn for en der er 15 år yngre. De andre mænd ser beundrende på dig, mens du filosoferer over hvorfor de danske kvinder er så smukke i forhold til de fede mellemøstlige mødre til ti.
Og i mellemtiden går din ekskone og ser efter dine børn, smører deres madpakker osv. Du har sejret. Du er skredet. Skide flot. Dit kontor job har du endda vent ryggen. Nu skal du i stedet skrive filmanmeldelser, for du har fundet ud af du er god til det med at sige din mening og du er så typisk dansk at alle andre klapper begejstrede i deres store fede danskerhænder.
Men alligevel ved du inderst inde at du er og blir en uinteressant taber som ikke kan andet end at lade lort sive ud af mundvigen med at stolt smil over dine læber.
Anmelderen er den der ikke kan skabe selv. Du er ikke engang i stand til at se efter dine børn, opretholde et spændende forhold i mere end et år... Jøsses, din stakkel. Det er godt der er så mange naive og uerfarne 21 årige kvinder derude, så behøver du aldrig blive alene igen.
Hvad med et spejl og lidt ære... Tag jer sammen mand.

Først skal du have orden på fakta.

1. Jeg er ikke skredet til fordel for en, der er 15 år yngre. Det er jeg slet ikke rig nok til. Det er kun sådan noget som virkelige ledere - Henrik Dahl, Finn Nørbygaard, Axel Juul-Jørgensen, Klaus Riskær, Peter Asschenfeldt, Jørgen Leth osv. osv. - kan gøre.

Min nye kæreste er 6 år yngre.

Og selvfølgelig er du misundelig. Du har sikkert ikke selv en kæreste. Eller også har du en jævnaldrende.

Du angriber mig fordi du tror, at vi er på samme niveau og at det er dit job at holde mig nede og fast i strammende sociale konventioner.

Ville du angribe Asger Aamund, Jørgen Leth eller Simon Spies på samme måde? Nej vel. For de er så meget rigere og stærkere end dig. Din svaghed, forklædt som moralsk opstød, vil klart komme til kort overfor toplederne.


"...borrlede..."

Nej, jeg er ikke på niveau med de store. Men se på dig selv og dine motiver.

2. Jeg har ikke vendt kontoret ryggen. Det med filmanmeldelserne er stadig et hobbyprojekt. Vil du give mig 41.500 plus pension for at skrive 7 filmanmeldelseer om måneden?

3. Jeg kan sagtens opretholde et spændende forhold i mere end et år. Jeg holdt cirka 10 og de første 7 var det til at leve med. Nu du raser mod realiteterne kunne du lige så godt rase mod kvinder, der typisk får problemer med en særlig, og for mænd vigtig, del af parforholdet allerede efter få år.

Ære? Er det ærefuldt at leve i et ægteskab hvor visse dele halter alvorligt? Som jeg skrev kan markedet belønne den type adfærd. Det er ikke tilfældigt, slet ikke tilfældigt, at succesfulde mænd finder en yngre model.

Der er heller ingen grund til at være så panisk ræd for skilsmisse. Engang var det slemt. En skilsmisse idag beviser derimod at man er levende, lidenskabelig og ambitiøs. At man tror, at livet endnu kan levere noget.

43% af de danske børn bor ikke sammen med begge deres biologiske forældre. Så hvad er problemet egentlig, reelt?

Vel mest at jeg taler højt om det, og ikke nøjes med floskler om at være vokset fra hinanden.

Smut til forsiden eller Skriv til mig.                                   
© mig og en masse andre mennesker