04.07.03

Simon Ove Christian Oglivie Spies satte fut i danskernes drømme i 70'erne. Forretningsmæssigt var han en kopi af Eilif Egon Richard Søndergaard Krogager, den dristige præst fra Tjæreborg.

Men Simon solgte syden og sig selv som frisind, sex og frigørelse. Han var næsten en generation ældre end mine forældre, men i 70'erne forgudede de sukkersygepatienten, der kunne leve i luksus, bruge stoffer og dyrke sex med mindst 3 teenagepiger hver uge.

Spies troede på penge. Derfor kan jeg lide ham. Selvom jeg synes han er slem.

Da "NB!" var ved at gå ned, tilbød rejsebureau-manden Simon Spies at købe bladet. Medarbejderne havde ikke tillid til ham. Ville han agte pressens frihed? Han var jo gammel nazist, og ville han give plads for kritik af de lande, hvor han solgte solskin?
Medarbejderne bad mig være med i forhandlingerne med Simon Spies. Mødet var på Hotel Randers, der lignede et ægyptisk hof, hvor slavinder redte fyrstens skæg. Vi kom dog hurtigt til sagen og valgte som eksempler apartheid i Sydafrika og racisme i USA.
De sager skulle bladet ikke blande sig i, hvis Simon Spies skulle være ejer. - Vorherre er i gang med et eksperiment, forklarede han. Han har anbragt nogle hvide mellem de sorte i Afrika, og så har han plantet nogle sorte mellem de hvide i Amerika. Nu har han købt sig en kasse bajere og har lænet sig tilbage for at se, hvordan eksperimentet vil spænde af. Det skal vi ikke blande os i.

Spies troede udelukkende på sin egen nydelse. Derfor kan jeg lide ham. Selvom jeg synes han er slem.

Simon Spies havde allerede været gift 3 gange, da han i 1960’erne og1970’erne begyndte at omgås purunge piger.

Simon Spies skulle hele tiden have mindst 3 piger omkring sig. Hvis der kun var to, ville de bare rotte sig sammen mod ham. Men hvis han havde tre, ville mindst en af dem være uden for og så opstod der intriger, hvilket Simon fandt meget underholdende. Når Simons venner kom på besøg, vidste de ikke om det var Hanne, Lis, Karen, Berit eller Ruth, der åbnede døren. Til Simons store fornøjelse opstod der tit stridigheder blandt morgenbolledamerne. De blev hele tiden jaloux på hinanden og prøvede konstant at overgå hinanden.

Simons piger blev ofte fundet i Spies Rejsers salgsafdeling, hvor purunge piccoliner arbejdede. Der var følgende krav: "Hun skal være smuk, sød og så skal hun holde sin kæft når hun bliver bedt om det!"

Hvis en af Simons piger skulle ud at rejse med Simon, var betalingen 10.000 kroner, der ofte blev udbetalt til moderen i lufthavnen før afgang. Så der var faktisk mange mødre, der glædeligt sendte deres unge døtre til sydens sol, sammen med Simon Spies, selvom de godt vidste at deres døtres job ikke kun ville bestå i at servere friskbagte boller...

Spies var også slem mod sine ansatte. Derfor kan jeg lide ham. Selvom jeg synes han er slem.

F.eks. satte Simon bevidst de forkerte mennesker til at arbejde sammen, da han fandt det noget så underholdende, når der opstod stridigheder blandt de ansatte.

Mange ansatte kan den dag i dag elske Simon Spies.

"...borrlede..."

Se teaterstykket. Hør radioudsendelserne: 1, 2 og 3.

Smut til forsiden eller Skriv til mig.                                   
© mig og en masse andre mennesker