02.09.05 Hvor skal jeg begynde? Jeg har nu forladt kone og børn. Venner og familie spørger om det nu er klogt.
Jeg siger noget forblommet om at være vokset fra hinanden. Om en gnist, der blev væk i det daglige.
De æder det råt og artigt.
I det her frirum, som min blog er, kan jeg prøve at komme med de mere alvorlige grunde.
Ethvert forhold har en sidste salgsdato. Tiden er løbet fra livslange ansættelser og livslange forhold. Man skal prøve sig selv af i flere sammenhænge. Man lærer sig selv meget bedre at kende og man får mere at tilbyde.
Man er kun rigtig nærværende i det første år af et forhold. Når man har gjort de samme ting i ti år er man ikke nær så udbytterig. Helt ligesom på arbejdsmarkedet.
I et forhold falder interessen for sex. Interessen for tv og gameshows stiger. Mænd må tage sig til takke med porno og byggemarked. Parterne begynder at pønse på hvornår de skal ud.
Jeg slog først.
Jeg er ikke bange for at ledelsesansvar på mine skuldre. Jeg var pludselig heller ikke bange for at bryde op fra en ellers velfungerende familie.
Jo mere man kontrollerer situationen, jo mere tilfreds bliver man. Jeg får tingene til at ske.
Også i dette tilfælde.
Tro det eller lad være, men sociologen Henrik Dahl, har del i min beslutning.
Henrik Dahl er 7 år ældre end jeg og cirka 700 gange mere populær. Jeg ser op til ham fordi han er kendt, erhvervsleder og klog. Jeg har læst alle hans bøger. Jeg spejler mig i ham fordi vi ligner hinanden lidt: veluddannede og velplacerede på hvert vores kontor.
Det er en del af mit arbejde at følge med på Kommunikationsforum (det hævder jeg i hvert fald). Der følger jeg også med i Henrik Dahls klummer. Den 25. august 2004 skrev han en klumme under titlen At have have. På overfladen handler den om Henrik Dahls forhold til haver. Det vigtigste budskab ser dog ud til at være at Henrik Dahl igen er fri på ægteskabsmarkedet. Han er flyttet fra villaen nord for København og ind i byen igen. Klar til familie nummer 2 eller bare lidt sengesjov med de 15 år yngre og fastere RUC-tøser.
25. maj 2005 står det direkte i klummen: "Jeg er fraskilt, og derfor et offer for lovgivningens og myndighedernes diskrimination imod fædre."
For mig er Henrik Dahl en succes ligesom Bill Murray, der i en alder af 47 år skiftede til en 15 år yngre kone.
Hvis Henrik Dahl kunne, hvorfor kunne jeg så ikke? Bare i mindre målestok, altså?
Svaret var, at det kunne jeg.
Skal man bo et sted hvor man går i ét med sofamøblementet? Eller et sted hvor man bliver set og anerkendt?
Det lyder indlysende, men frygt og inerti holder tit en alt for længe i de kedelige situationer.
For nogle måneder side blev jeg hjulpet til at indse, at jeg ikke var låst til de samme cirkler for evigt. Jeg slog til.
Det sus det gav, var meget større end for 10 år siden. Det var som at blive reddet op af graven. Jeg gik fra at være død til levende på under en uge (og jeg lærte endda at SMS'e oven i købet).
Det er ikke løgn, når produktchefen skriver:
Det var en himmelsk dag da jeg mødte Tine første gang for lidt over 2 år siden... på Odense banegård,- og mit liv har så sandelig ændret sig radikalt siden. Fra at være en småborgerlig ligusterfanatikker og arbejdsnarkoman, til kun at have ét mål i livet: at leve det fuldt ud, nyde hvert et øjeblik og opleve alt hvad som er menneskeligt muligt,- sålænge det bare kan ske sammen med Tine !(Han og Tine er er i øvrigt stadig aktive på EB).
Det vildeste er, at det ikke bare er et sidste lille smut før jeg skal dø. Jeg er kun 36. Der er meget jeg kan nå at opleve, og meget mere, jeg har lyst til at opleve nu.
Hvis jeg var fortsat i ægteskabet, hvor ville jeg så have været om to år? Præcis samme sted.
Lige nu overvejer jeg alvorligt at forsøge at drive det til noget med den filmanmelderkarriere.
Hvor meget far har jeg været? Jeg har arbejdet 40-50 timer om ugen, kommet hjem, set tv i 2-3 timer. Ordnet bankforretninger.
Lørdag/søndag har været indkøb, reparationer og familiebesøg. Tit med mig i en lidt gnaven og fraværende rolle. Børn skal se tv, ikke høres.
Jeg fortryder ikke at jeg fik børn, da jeg var sidst i tyverne. Men rent karrieremæssigt passer de nok bedst lidt senere, så man ikke skal kæmpe med både karriere, bleskift og husistandsættelse samtidig.
Jeg valgte rigtigt dengang for ti år siden. Min eks-kone har tjek på det med børnene. Hun skal nok klare det daglige slid med madpakkerne, regntøjet og deres hysterianfald og indbyrdes kampe.
Endelig er der jo pædagog 1, pædagog 2 og pædagog 1000. Børnene skal nok få al den voksenkontakt de orker.
43% af de danske børn bor ikke sammen med begge deres biologiske forældre. Så hvad er problemet egentlig, reelt?
For nogen er Anker Jørgensen og Fru Ingrid et ideal. De blev sammen i lejligheden på Amager i 50 år. Men er varighed det samme som kvalitet?
Anker og Ingrid var opvokset i mangel, krig og fattigdom. Under sådanne vilkår bliver man nødt til at holde sammen og samfundet var indrettet til det.
I dag er samfundet indrettet på skilsmisser, nydansk: moderne familier. Der er fornuft i det. Markedsøkonomisk indretning giver gode familier, fordi man ikke bliver længe i dårlige familier.
Vores behov skifter i løbet af tiden. For nogle kvinder er der et særligt behov, der pludselig ikke er så stort længere eller besværliggøres af ondt i ryggen eller alt muligt andet.
Fint. Så kan markedet belønne det.
Jeg gav det alle chancer.
Funktionærer på udkig efter nye udfordringer.
Nye tal viser stor optimisme blandt landets mere end en million funktionærer. Hele 40 procent har fået et nyt arbejde inden for de seneste to år.»Jeg keder mig indimellem«, »Jeg skifter, når jeg finder en spændende stilling« eller »Jeg er en nysgerrig sjæl, der har brug for nye udfordringer«, lyder det, når de anonyme deltagere i analysen skal begrunde deres rastløshed på det danske jobmarked, hvor godt to tredjedele arbejder som funktionærer.
[...]
Den største gruppe i undersøgelsen er de passive jobsøgende.
Det er dem, der sidder i et udmærket job, men alligevel har et vågent øje på, om der skulle åbne sig en ny mulighed med bedre løn eller nye udfordringer.
Det var ingen let beslutning at blive skilt.
Men siden jeg tog den, har alt været meget lettere og gladere.
Smut til forsiden eller
Skriv til mig.
© mig og en masse andre mennesker