Svend Møller Kristensens klassikker udsat for links.

Her er en sang om en mand, der hed Larsen
det' ham, man møder på gaden hver dag
og han var temlig uheldig med livet
som han ellers havde ventet meget af.
Det sku' vær' så godt, og så' det faktisk skidt.

Han var født i en nobel familie
og hans forældre de sa' ham så tit:
Når du blir stor og skal til og ha' stilling
ska' du få dig noget der' absolut solidt.
Det sku' vær' så godt, og så' det faktisk skidt.

Han kom i skole og lærte og fedte
for dem der' store og tæve dem der' små.
Han lærte osse at la' vær' at spørge
og at tro på det, han ikke ku' forstå.
Det sku' vær' så godt, og så' det faktisk skidt.

Som alle andre fik Larsen eksamen
og gik i sheiktøj og følte sig stor.
Han tænkte; først nu begynder vi livet
men en skønne dag blev han sat på kontor
Det sku' vær' så godt, og så' det faktisk skidt.

Han havde regnet med avancementer
og ganske vist var der chancer ret tit,
men de blev nappet af chefens nevøer,
skønt i mange år had' Larsen gået og slidt.
Det sku' vær' så godt, og så' det faktisk skidt.

Han havde tænkt sig et hus med garage
og rigtig have som ku' være han egen,
men det blev kun til to værelser med kammer
og til cykel og en bus, når der var regn.
Det sku' vær' så godt, og så' det faktisk skidt.

Han havde tænkt sig en blomstrende kone,
og mange glæder og børn sku' de ha'
men der var ikke til børn i hans gage
og hans kone blomstred' altfor hurtig af.
Det sku' vær' så godt, og så' det faktisk skidt.

Han havde tænkte sig så mangt og så meget
men overalt var der altså hejst stop
Og sådan går det for alle de Larsner
som man aldrig ka' få til at vågne op.
Det sku' bli' så godt, men nu' det faktisk skidt.

Smut til forsiden eller Skriv til mig.                                   
© mig og en masse andre mennesker