06.07.99
En grund til min fastlåste situation tror jeg skal findes i den massive arbejdspropaganda alle medier udsætter os for.
Alle folk, der bliver interviewet, har et eller andet arbejde og alle folk, der holdes frem som eksempler til efterfølgelse, giver sig selv 100% på arbejdspladsen og har arbejdsuger de håber på at få ned på 60 timer.
Se bare denne artikel fra Ude og Hjemme 24 (16.06.99) hvor effektive Lone og smukke Tue fortæller om hvor meget de arbejder og hvad de får ud af det:
![]() større billede (800*550, 331 kb) endnu større billede (1600*1100, 525 kb) tematisk billede (784*536, 50 kb)
Det er åbenbart, at de arbejder meget. Men i propagandaens verden betyder det rigelig tid til familieliv.
De er vel nok tapre. Eksempler til efterfølgelse for alle de lønarbejdere, der køber og tror på Ude og Hjemme.
Folk, der dag ind og dag ud tjener deres arbejdsgivere længe, overarbejdere, er ikke stressede. De "har pigerne for sig selv" og følges ad på arbejdet. Det siger propagandaen i hvert fald. Du kan også arbejde 60 timer for 40 timers betaling og have et godt liv.
Deres overskud er også enormt. De kan få alle de børn, de lyster. Arbejdet er ingen hindring. Arbejd mere for jeres Herrer!
Det er skønt at lave reklamefilm og "firmaprofiler". At være en luder der sutter Satans pik hver dag og er med til at fordyre og forlyve alting i samfundet. Så skønt, at man gerne vil bruge 60 timer om ugen på det, klæde sig på en bestemt måde og fyre platituder og autoritær sandhed af når der spørges. Selvfølgelig er Kim Stagaard, journalisten der har skrevet propagandaen, heller ikke uden skyld. Han har fra sin arbejdsgiver et krav om indholdet og hovedbudskabet i artikeln. Uanset havd Succes-Lone og -Tue havde sagt ville artiklen være endt med en forsikring om at meget arbejde og et godt familieliv var godt. Det gør den slags artikler altid. Lad os så se på de belønninger, der ifølge propagandaen følger med at tjene sin arbejdsgiver dygtigt.
En patriciervilla. Tænk at kunne tjene sin arbejdsgiver så godt, at man kan bo i patriciervilla. Jeg bor kun i parcelhus. (Jeg kommer af en eller anden grund til at tænke på Lykkehjulet)
Her er de så. Skrappe Lone, der kan tjene sin arbejdsgiver med 60 timer om ugen. Og smukke Tue, der har præcis samme kvalitet. Så godt ser vi ikke ud hjemme hos os.
De bliver ved med at smile, disse mønsterarbejdere fra middelklassen. De har så meget succes, at de også kan lave sandkasse, legehus og gyngestativ. Måske købt i samme byggemarked som jeg tilbringer mine lørdage i. Indretning af legeplads i haven, har jeg endnu ikke haft penge og overskud til. Men Fru Culombo, der gerne læser Ude og Hjemme og Alt for Damerne og Eurowoman, siger at det bør stå på vores plan.
De har perfekt tøj, perfekte børn, perfekt villa. Og de er så perfekte at de kan klare alt arbejdsmarkedet beder dem om. De er hele og frie mennesker. De er de hjul i samfundsmaskinen vi alle skal drømme om at blive.
"Planlægningen betyder meget, og så skal man udnytte tiden. Virkelig være sammen, så tit som muligt." Skrappe Lone og Smukke Tue er succesfulde fordi de kan fyre platituderne af med eftertryk. De tror på det lort de siger. Og så er de blevet gift ved et surprise-bryllup hjemme i haven. Det er sådan noget succesfulde mennesker gør.
Dette er kun ét eksempel på den brutale og allestedsnærværende arbejdspropaganda vi udsættes for. Alle populære medier svømmer over med reklamer for at arbejde og forbruge mere. Man kommer til at tro på den. Og så er der pludselig mange flere servile hjul i samfundets maskine, der virkelig lægger sig i selen og arbejder løs. For at få den villa, den bil, den respekt, der ligger i at arbejde meget. Flinke mennesker, der tager sig af deres børn og nærmiljø udråbes sjældent som eksempler til efterfølgelse. Og imens alt dette sker, er det de ca. 5 procent af den danske befolkning, der har folk ansat, der griner og skummer fløden af de 95%s desperate arbejde. Disse 5% sidder rundt omkring, ofte i store villaer, men lige så ofte i store bylejligheder, og griner smørret mens folk arbejder penge sammen for dem. Men mere om det under vor plads i samfundet. |
Smut til forsiden eller
Skriv til mig.
© mig og en masse andre mennesker