16.05.05
Jeg har blogget om latterkursus. En læsesvag medarbejder læste indlægget og troede at jeg kunne hjælpe med latterkurser. Jeg spillede med for sjov og forsøgte faktisk at hjælpe ham længere op i galningehierarkiet.
Har lige læst på din hjemmeside om dit latterkursus i den forbindelse har du klovne næser og smiley klistermærker jeg står og skal bruge 70 næser og 200 klistermærker så mit spørgsmål går på om du kan/vil sælge dem til mig og lidt hurtig Jeg/vi er i gang med at sætte lidt kulør på vores arbejde plads så et en rød næse vil jo pynte.
|
Thomas
Sådanne røde næser er jo den rene dynamit i ukyndiges hænder. Jeg plejer meget sjældent at sælge dem uden et latterkursus, hvor man lærer at bruge dem korrekt mod hinanden. Hvis jeg skal sælge dem uden et tilhørende kursus kræver jeg, at du skriver min vejledning ud i lige så mange eksemplarer som I er medarbejdere i firmaet. De røde næser koster 4,50 kr. stykket og klistermærkerne 10 kr. pr. ark (20 styks pr. ark). Alle priser er excl. moms og pr. efterkrav. Pakning og forsendelse er gratis ved køb for over 500 kr.
Med venlig hilsen |
Ville endnu en gennemlæsning af min vejledning få sammenhængen til at gå op for ham? Nej.
Hej Per
Jeg vil gerne bestille 70 næser og 10 ark klistermærker
Sendes til
[Firmanavn og -adresse]
|
Hej Thomas
Mange tak for bestillingen af de 70 næser. Desværre kan jeg ikke levere så mange. Efterspørgslen på mine kurser har været enorm hele efteråret og jeg har et meget vigtigt job for Kommunernes Landsforening her i november, hvor det er mig magtpåliggende at have røde næser nok (jeg er nede på omkring 50). Jeg får først nye næser fra producenten i december. Men der er en måde I selv kan klare opgaven på. Køb næserne hos Legehuset Jeg ved godt, at de er en krone dyrere end mine næser (jeg får mængderabat fordi jeg køber 1000 ad gangen) - men det er stadig meget billigt. Jeg er selvfølgelig ked af ikke at kunne levere. Men så kan du til gengæld få dette staldtip: Køb også en næse der blinker og sæt den på lederen af latterkurset. Lige når man tænder for den begynder alle at skrige af grin - det virker hver gang. Det sætter virkelig stemningen i vejret! Jeg håber endnu engang at du skriver min vejledning ud og deler den rundt Hav et rigtigt godt kursus og en fremragende jul på [arbejdspladsens navn]! |
Læste han vejledningen? Nej.
Hej
Jeg har talt med legehuset og de kan ikke skaffe 70 næser men kan du ikke sende de 50 du har ??? så kan jeg sikkert skaffe de sidste andre steder og også de 200 klistermærker
hilsen Thomas
ja jeg skal nok skrive en brugsanvisning
|
Kære Thomas
Latterkursus-branchen koger simpelthen for tiden! De røde næser sælger bedre end jod-tabletter efter en kernenedsmeltning på Barsebäck! Jeg må desværre skuffe dig med at jeg ikke kan sende dig 50 næser. Kommunernes Landsforening ville betragte mig som dybt uprofessionel, hvis jeg stod der og skulle undervise uden at alle medarbejdere havde røde næser på! Hvis Legehuset.dk ikke kan levere næserne, så køb dem et andet sted på nettet. I kan booke mig til engang i februar, eller også kan jeg se om en af mine kolleger har tid til et kursus. Men så taler vi mindst 7.000 kr. for en formiddag plus transport til og fra København. Held og lykke med det hele - og husk at grine. Det luner på arbejdspladsen.
|
Måske gik sandheden op for Thomas (jeg skriver at latterkurser er dumme og ydmygende). Eller også blev han bare skræmt af prisen.
Han skrev i hvert fald ikke tilbage.
På en sær måde håber jeg, at han selv var i stand til at skaffe klovnenæserne og gøre sig heldigt bemærket som kapo i den virksomhed han nu forsøger at blive cheerleader i. Alle fortjener forfremmelse.
Hey
Jeg kender faktisk personerne på billedet. Det er [navn] fra [firma]. [...] Du har helt ret i din analyse af billedet... Kender du dem i virkeligheden? Bare sig det ;-)
Nej, jeg aner ikke hvem de er, og kender heller ikke firmaet.
Af påklædning og indretning, kunne jeg nogenlunde regne mig frem til typen af firmaet.
Påklædning, frisure og placering i billedet gjorde det også ret let at spotte lederen.
Bossen skal ALTID i midten. Sådan har det været siden antikken.
Når jeg tager billeder til firmaarrangementer, sørger jeg også ALTID for at bossen er i midten. Det er ikke kun fordi han typisk er smukkere og mere karismatisk end kontorkvæg. Det er også fordi, det er min strategiske opgave at understøtte hans selvbillede.
De her, der var til latterkursus og blev fotograferet, blev fotograferet af
1) en fra kontoret
eller
2) en fra latterkursusudbyderen
Uanset hvem: begge har en fordel i at sætte chefen i centrum.
Husk det. Du er ikke centrum. Det er chefen.
Både i hans eget og dit liv.
Det var Villa Paranoia, der mindede mig om latterkurser.
Smut til forsiden eller
Skriv til mig.
© mig og en masse andre mennesker