11.02.05
I del 2 er Beatrix Kiddo kommet tilbage til USA og der dræber hun nogle flere af de lejemordere, der dræbte hendes venner og næsten hende selv.
Som altid med Tarantino er de meget grove i munden. De siger næsten hvad vi tænker!
Det var interessant at se filmen nogle dage efter at Dansk Folkepartis valgforslag gik ud på at alle danskere skulle have lov til at købe så meget peberspray de ville. Fordi det én gang havde hjulpet Pia Kjærsgaard mod en ond kvinde, der forfulgte hende. Så kunne alle ud over mobiltelefon også have peberspray i lommen.
Jeg kan lige forestille mig en dansker omringet af tre andengenerationsindvandrere, der alle tre peger pebersprayflaskerne mod danskeren og beder om mobiltelefonen/mødommen/hvad de nu ellers beder om. Kan én peberspray udkonkurrere tre?
Der er ikke noget at sige til, at jeg ikke stemte på Dansk Folkeparti.
I Kill Bill, vol 2 ser vi tydeligt hvor farlig peberspray er og hvordan det bliver brugt af de onde.
Uma Thurman spiller Beatrix Kiddo, hævneren. Hun er meget smuk. Man kan næsten ikke se at hun har fået to børn med den lige så smukke Ethan Hawke.
De børn må blive endnu smukkere end Tom Cruises og Nicole Kidmans børn. For Tom Cruises og Nicole Kidmans børn er nemlig adopteret og sikkert lige så grimme som deres biologiske forældre.
Der er også meget tryghed i Kill Bill, selvom det er en voldsom film.
Jeg ved ikke hvad jeg skal sige om Kill Bill-filmene. Eksperterne kan godt lide filmene. De kan bedst lide to'eren fordi der er flere følelser med, der gør en varm indeni.
Jeg er selv vild med Tarantino (ligesom jeg var vilde med Lynch).
Men med Kill Bill ved jeg ikke hvad det er for en film, han har lavet. Er Kill Bill 1+2 finere end Renny Harlins The Long Kiss Goodnight fordi der i Kill Bill 1+2 er flere referencer til gamle film?
Jeg forstår det ikke.
Jeg lejede filmene men jeg tror ikke, at jeg køber dem.
Smut til forsiden eller
Skriv til mig.
Tilfældig stilstand
© mig og en masse andre mennesker