arven

arven
ved Per Holm (pamfletskriver ^¤, social kommentator og medarbejder).

28.09.04

Per Fly fik et overraskende hit med Bænken, en film om en drankers svære liv i den sydlige forstad. Han er nu tilbage i Arven som jeg ikke fik set i biografen. - Ja, jeg får jo aldrig set film i biografen mere, men det er en anden ting.

I Arven er han sprunget mange socialklasser op og beskæftiger sig med Christoffer (Ulrich Thomsen).

Til at begynde med går det rigtig godt. Ulrich Thomsen (Christoffer) er 40 år, men heldigere end de fleste andre. Han har

en vildt sexet 25-årig blondine skuespiller kæreste
populære venner som han sidder og spiser med hver aften (sammenlign med din egen hverdag: panerede dybfrostretter med ost og Hit med sangen om fredagen)
kærestens sjove og sexede veninder
to hippe restauranter i Stockholm med en omsætning på 500.000 kr. pr. måned.

Kærestens sjove veninder/kolleger. Et meget frit miljø.

Populære venner han spiser med på lækker restaurant. Et frit og rigt liv.

Vild sex hver aften. Eller dag. Ingen af dem er bundet til en fast plan.

Men så dør hans far og han tager hjem til Danmark for at overtage firmaet. Kæresten vil hellere være i Stockholm og være skuespiller der, men hun ofrer sig og tager til Danmark.

I starten virker det også. De flytter ind i et stort hvidt hus i nærheden af Dyrehaven og alt ligner en reklame.

Men hans business-liv er for hårdt.

Så det kommer til et opgør med kæresten. Han har sort slåbrok på. Hendes er hvid.

Hun flytter.

Der er meget skønhed og rigdom i filmen. Derfor kunne jeg godt lide den.

Der var også meget drama. Det er også altid godt.

Jeg vil ikke afsløre slutningen. Men den er ikke helt uventet.

Er der en morale i filmen? Hvis der er, er det noget med at man ikke skal forlade noget sexet, levende og organisk (mad) til fordel for noget gammelt, stivnet (Christoffers kone nr. 2 er 40 år og grim overfladeoverklassekælling) og dødt (stålværket).

Arven er en rigtig god film og ikke lige sådan at ryste af sig. En mand sætter arbejdet over kærligheden og vinder arbejdet men taber kærligheden. Jeg ville dog gerne have set en film om en mand i en mere virkelig situation. En mand der sætter kærligheden over arbejdet og derefter taber arbejdet... Og siden kærligheden. Kald mig kynisk men uden penge, ingen kærlighed. Det var blandt andet også den lære vi kunne få ud af Bænken.

Per Fly har lavet endnu et mesterværk med Arven og jeg glæder mig utrolig meget til hans kommende film hvor han vil vise nogle middelklassemennesker det går skævt for. Hvis han også har en løsning (der ikke kræver for meget mod) kan filmen virkelig få følger i det virkelige liv. Ligesom Ghandi og Den Sidste Kejser.

Er Arven en Dogme-film? Nej, men den er lige så god og så er den fantastisk godt fotograferet af Harald Gunnar Paalgard. Der ligger betydning i mange af farverne og kompositionerne.

Per Fly har gjort det igen!