Sådan bor vi
ved Per Holm (pamfletskriver , social kommentator og medarbejder).

01.09.99

Mine medparcelister ved at jeg er Internet-mand. Og på ejerforeningsmødet var mange af dem med det samme med på at jeg fotograferede inde i husene og lavede en side med Inspiration til boligindretning.

Mændene syntes at det med megapixel-kamera og hjemmesider var vildt. Og kvinderne glædede sig til at vise hjemmene frem - og se hvad de andre havde gjort med deres!

Aldrig har jeg været i så rene hjem.

Nu viser jeg et udvalg her.

Også som en slags inspiration. Eller måske snarere dokumentation.

Lad dette være min tidskapsel. Fra mig her i 1999 til alle andre i fremtiden.

Ebbe og Joan. Sirligt, åh så sirligt. Potteplanten på gulvet, gulddimsen, de hvide lampeskærme, hjørnesofaen om tv'et. Spændende træk: de har både brændeovn og pejs. Kom ikke her. Nå ja, og udestue.

Thomas og Pernille. De har ikke fået børn endnu. Så de er pjattede med deres Rottweilere - der nu også er søde. De er med deres 25 år nogle af kvarterets yngste.

Grethe og Kurt har boet i kvarteret siden det blev bygget. Men de ændrer indretningen nu og da.

Kenneth og Birgitte er en af kvarterets børnefamilier. De har nok kvarterets mest forkælede unger. Sådan bor pigen og så har hendes lillebror lige fået eget værelse.

Hans og Lillian. Jeg ved ikke rigtig hvem de er. Hans har rejst rundt. Lillian har vist altid været i Danmark.

René og Louise. Min kone bliver altid så imponeret over dem (de har også en Alfa Romeo). Jeg bliver ved med at fortælle hende, at de blot er mennesker.

Dan og Camilla har både drejesokkel på lænestolen og en lille vinsamling. Alurammer.

Lise og Rune har lige fået en lille ny. De er ret mærkelige. De kommer fra Østerbro og er vist involveret i et eller andet religiøst. Vindueskarmen siger Scientology. Stuebirken siger Baptisterne. Og meditationsmaleriet og de to lænestole siger noget New Age. Jeg ville ikke spørge, og fik ikke set deres musiksamling. Måske skjuler løsningen sig i den stillehavsdims de har hængende på væggen. Alurammer. Vægge malet med svamp.

Finn og Ellen har allerede børnebørn. Man kan se det på lamperne og potteplanterne.

Maria og Jens. Maria skal nævnes først. Den eneste femme fatale i kvarteret. Hende og Jens har det vist fint med hinanden. Selvom det ikke er blevet til børn - hun er nok bange for at miste den figur de andre kvinder (og mænd) i kvarteret ser misundeligt efter. Selv synes jeg at deres hjem er for pyssenysseligt.

Filips og Karinas udestue kostede 140.000. Men nu er den også en af de lækreste. I øvrigt sjovt: Filips forældre bor 4 veje væk.

Steen og Anne kræver flere husfred til kvarteret. Hvad kan jeg fortælle om dem? To børn. Mitsubishi Lancer. Mange vaser. Køber videofilm for deres penge.

Torben og Marie gav 5000 for at få en glasmosaik. Den nye glasfacade var en bedre investering. De skulle ikke engang tabe så meget varme gennem 3-lagsglasset.

Søren og Signe. Jeg har aldrig fattet hvorfor de der væglysestager skal hænge forskudt på lige netop dén måde. Men nu har jeg set det i flere hjem. En eller anden: skriv til mig hvis du har forklaringen. - De har også en af lamper, de peger op i loftet. - Og åbent køkken.

Preben og Inge. Fint træk med puderne og det todelte. Preben er også fra en generation, der kan tæske konen over fingrene når hun begynder at ville gemme fjernbetjeningerne væk. De skal ligge fremme hvor de bruges.

Poul og Franceska har stil. De kan også godt lide at se Lykkehjulet. Men hvis de har stil, hvordan vil fremtiden så ikke bedømme

Jonas' og Pias indretning? Om ting er passende stil afhænger også af tid og sted. René og Louise er måske smarte nu. Men hvordan vil deres børn bedømme deres indretning? Og skal de partout lave om på den hvert 5. år til de dør eller flytter på plejehjem?

Frans og Lone klarer sig da fint. Ny udestue og ny voksdug. De har også fået nyt køkken.

Mig selv?

Per og Tine. Jeg har valgt fuglen som et symbol på min frihedstrang. Og så har jeg selv lagt terassen, købt parasollen og grillen. Og bruger dem!

Smut til forsiden eller Skriv til mig.                                   
© mig og en masse andre mennesker