Årets julebog
ved Per Holm (pamfletskriver , social kommentator og medarbejder).

25.12.02

Bahnes dejlige julebog fra 1998!

Den er en art nytolkning af Peters Jul.

Den handler om hvordan man rigtig holder jul i nutidens borgerlige hjem.

Hvad man skal købe og så er der sjove historier og madopskrifter fra tv-værter.

Jeg er faren. Jeg har jakkesæt, sideskilning og frisk gult slips på juleaften.

Min kone er sikrest på gulvet med min beroligende hånd på skulderen. Jeg beroliger hende med mine hænder. Hun beroliger hunden med sine. Hun har det dejligste kravetøj på.

Pigerne er ens klædt på og pakkerne er pakket perfekt ind.

Vi har den klassisk kunst på væggene og en herlig blomsteropsats på det lille bord. Gulvet er dyr parket.

Det ligner ikke virkeligheden

Derfor kan jeg lide julebogen. Der er heller ikke noget tis med at den fattige kommer på besøg 1. juledag. Vi tager kun imod familie.