eller

Det kunne være meget værre. Pris dig lykkelig, Per.

Nåh, hvor skal jeg næsten starte.....

Jeg sad stille og roligt i Danmark, og havde ikke gjort nogen noget. Var lige blevet fyret fra mit gamle job, og havde ellers kun udsigt til bistand. Ifølge pålidelige kilder var det danske bistands system, ikke noget man gad prøve kræfter med.
En eller anden gammel fætter ringede, og sagde han havde set mit CV @ random jobdatabase(mental note: slet ALLE dine CV fra _ALLE_ danske job databaser). Han sagde at han havde et job til mig, så jeg tænkte at jeg hellere måtte takke ja.
Godt nok sagde han at lønnen kun var 16000.- svenske kroner, men det var en normal løn i Sverige. Senere fandt man så ud af at en svensk kassedamme tjener over 18000.-
Han sagde lejlighederne, leve omkostningerne og skatten var billige,
og man fik 10000.- kontant til flyttehjælp. Ens hjemrejse ville også blive betalt, hvis man havde været der over et år.
Individuelle lønforhandlinger var der hvert halve år, men jeg nåede nu ikke at være til en eneste i de 18-19 måneder jeg arbejdede der. Måske er jeg glemt af Gud?
Stort set alt hvad han sagde, viste sig dog senere at være løgn.
Alle de andre Danskere jeg snakkede med deroppe, var også blevet lovet guld & grønne skove. Man opdagede så først senere at det hele var en stor løgn.
Den betalte hjemrejse blev der ikke noget af, og jeg mangler stadig at få de sidste 3000.- af mine flyttepenge.

Lejlighederne koster 4000.- for en 2 værelses, der ikke engang er Københavns nordvest kvarter værdigt, og som ligger i et kvarter der får en til at ønske sig til nordvangs psykiatriske afdeling.
Internet opkoblingerne er fuldstændig og aldeles til grin. Man kunne få det lokale kabel selskab, eller bostream/telia 512/512 adsl.
Kabel opkoblingen viste sig at være så elendig, at man ønskede sig tilbage til de gode gamle dage på 33.6 fax modem.
En dag ringede en af mine kolleger til ISP'en, for at klage over forbindelsen og random disconnects. Hans svar var noget i den her stil:
"Jamen jeg kan se på jeres modem statistik, at i kun har været disconnected 132 gange de sidste 21 dage - det er da en ok statistik"
Siden dengang har vores kommunikation med dem, begrænset sig til at klage over regningen osv.(Hvilket i øvrigt ikke har nogen effekt)
Minimum en gang om ugen går forbindelsen i sort 1-2 timer. Til gengæld er der trafik limit på,
så man må kun have 100gb udgående & indgående om måneden.

Nåh men... Jeg blev installeret i en lejlighed d. 1/2 2003, og mandagen efter skulle træningen begynde.
Det viste sig at "træningen" bestod i at lære lidt om firmaets mailsystem(lotus notes), underskrive ansættelseskontrakter og anskaffe et svensk personnummer. Ingen teknisk træning overhovedet, og knap en times "oplæring" i et logging tool.
"Instruktøren" vidste så godt som ingenting om noget som helst, så det var alt i alt en helt forfærdelig pinlig oplevelse.

Efter 2 dage med det kiksede stand-up show de kaldte for træning, lidt medlytning hos de lidt mere erfarne agenter og så skulle vi så på telefonerne og tage kald. Ingen vidste ret meget om noget, så man måtte bare forsøge at platte sig igennem. Vi var vel ca. 10 danske agenter på telefonerne, der skulle tage 4-500 opkald.
Det viste sig sjovt nok er være alt for mange opkald. Ekstrem underbemanding blandet med alt for lidt træning til agenterne, var med til at skabe totalt kaos og forvirring.

Efter et par uger på telefonerne, viste det sig at folk ikke var alt for glade for at tage compaq kunderne. Jeg havde ikke noget specielt i mod de kunder, så jeg gik med til at kolleger bare tog deres telefon nummer, og så ringede jeg kunden tilbage lidt senere.
Printerne var ikke lige min kop the, og da vi takket være den fantastiske ledelse, skulle tage kald på alt det hardware HP & Compaq havde smidt på markedet, synes jeg det var nemmere at koncentrere sig om 2-3 ting. Da jeg så havde overstået min prøvetid på 3 måneder,
blev jeg kaldt ind på chefens kontor efter fyraften. De meddelte mig så at jeg skulle fyres, fordi de kunne se at jeg sad og lavede ingenting overhovedet. Jeg prøvede at forklare at jeg sad og ringede kunder op, men det kunne de ikke se i deres telefon system, som den dag i dag stadigvæk ikke virker. De forklarede at hele den tyske ledelse havde været på besøg, og at de måtte statuere et eksempel.

Så jeg tog hjem og ringede lidt rundt til kollegerne, og vi satte os ned for at drikke nogen bajere. God dansk problem løsning på et meget højt intellektuelt plan.

Da jeg så møder på arbejde næste dag, bliver jeg hevet med udenfor af min teamleader.
Han siger så at de har besluttet sig for ikke at fyre mig alligevel,
og at jeg i øvrigt måske ville blive "forfremmet"(mere arbejde til samme løn) til back-up mentor.
Det viste sig at en god del af kollegerne havde været inde og klage over ledelsens afgørelse.
Hvad der i virkeligheden omstødte ledelsens afgørelse, og oven i købet fik dem til at "forfremme" mig, var nok nærmere at jeg havde overstået min prøveperiode, og de ville blive slagtet af fagforeningen
hvis de prøvede at gennemføre fyringen.

Jeg gjorde ikke noget videre ud af den sag. Jeg ventede egentlig bare på at den mentor, jeg var back-up for, blev træt af det og skred.
Jeg havde nok ikke den optimale indstilling til selve arbejdet, eller ledelsen, efter den lille episode. Problemet er bare: Når du først er kommet derop, er det noget af en økonomisk lussing at tage hjem igen. Du skal først optjene ret til dagpenge, og hvis du tager hjem inden 6 måneder, risikerer du at skulle betale dansk skat af din løn. Du skal jo så desuden finde et sted at bo, hvilket jo ikke kan lade sig gøre i København.
Hvis man så kommer hjem og skal have bistand + lejlighed, så ved man jo godt inderst inde at man ender ude i Ishøj eller Brøndby strand med en kanyle i underarmen.
Så der var egentlig ikke andet at gøre end at spænde hjelmen, og holde ud i mindst 1 år.
Man føler sig fanget i en spand lort, uden muligheder for at komme tilbage til Danmark.

Nåh, efter et par måneder som backup mentor, skulle jeg, og et par andre kolleger, til Amsterdam og trænes op i de produkter vi supporterede. Man ville måske sige at det var lidt underligt at vi først blev trænet op efter knap 6 måneder på telefonen, men kan så til gengæld trøste sig med at træningen var stort set værdiløs.

Nåh men tiden gik i dette pragtfulde firma, og der er sikkert en masse historier jeg har glemt. Et par af dem der burde nævnes er:

Jeg nåede at få en skriftlig advarsel for håndgemæng på arbejdspladsen med en kollega. Virkelig flot spillet af mig må man sige, og kollegaen var faktisk en flink fætter.

En kollega blev trukket ind på kontoret en dag, med ikke mindre end 2 teamledere, og blev beskyldt for at komprimere DivX film på sin Workstation. Hvad han i virkeligheden lavede, var at bruge overskydende CPU cycles på et projekt der simulerer proteiners opførsel.
http://folding.stanford.edu/

Det lod til at enhver der blev forfremmet på den ”arbejdsplads”, helst skulle være så IT-retarderede som menneskeligt muligt. Det var så de mennesker man skulle spørge til råds, hvis man havde et teknisk problem man ikke kunne klare.
I stedet for at prøve at sætte sig ind i helt præcist hvilken slags software han kørte på maskinen, valgte de så i stedet at prøve og puste sig lidt op overfor ham.
Det hele endte som sædvanlig med at ledelsen blev til grin hos agenterne, og agenternes respekt overfor ledelsen faldt til et endnu uhørt lavpunkt.

Efter 6-8 måneder begyndte alle dem jeg kom med, lige så stille og roligt at vende næsen hjem af. Det foregik på meget forskellig vis. Nogen forsvandt bare fra den ene dag til den anden, mens andre fandt på historier om sygdom i familien for at få brudt med slavekontrakten, så de ikke skulle betale de 10000.- tilbage.
Folk fandt lige så stille og roligt ud af at det job intet havde med IT-support at gøre. Kunderne havde i de fleste tilfælde nok havde fået mere ud af at henvende sig til en lukket pølsevogn for at få support på deres produkt.

Firmaet havde egentlig ingen interesse i at løse kundens problem, deres største bekymring var at telefonen blev taget inden kunden havde været i kø i 40 sekunder.
Så kunne ledelsen få deres bonus, og klappe i deres små hænder hele vejen hen til banken. Teamlederne fløj rundt ude blandt agenterne, og prøvede at få dem til at afslutte deres kald hurtigst muligt hvis der var kø. Sjældent har jeg set sådan en massiv indsats for at stresse medarbejdere, men man kan trøste sig med at det mest gik ud over kunderne. De fik så vidt muligt den nemmeste, hurtigste og elendigste løsning. Jeg skal love for at der blev fdisk’et nogen presario/pavilion maskiner.
Som man kan se her blev jeg en stor fan af fdisk: http://fdisk.it/fans.html

Selv samme teknisk ignorante teamledere blev som regel forfremmet til noget der blev kaldt TEC team. Det var et hold som skulle komme med en løsning. på de problemer callcenteret ikke selv kunne løse. Det i sig selv var en stor joke, og punktet var kommet hvor man egentlig bare sad og ventede på at TV Danmark kom ind af døren, og sagde at det hele var skjult kamera og at vi godt kunne tage hjem nu.
På et tidspunkt blev den tyske afdelingschef på stedet skiftet ud. Åbenbart var det blevet for meget for en del folk, med hans hysteriske og psykotiske optræden ude ”på gulvet”. Han kunne løbe rundt som en lille hund blandt agenterne, og skrige ”GO READY GO READY” til en agent hvis han sad og arbejde offline på en sag.
Han gjorde det dog aldrig ved mig, måske på grund af deres fejlslagne fyring tidligere. Jeg tør slet ikke at tænke på hvor træt jeg var blevet i benene af at sparke hans ansigt til en blodig pøl, hvis han bare så meget som havde nærmet sig min ’ready’ knap på min telefon.

De gyldne løfters størrelse var meget svingende, alt efter hvor stor arbejdsløsheden og desperationen i Danmark var. Nogen fik helt op til 12000.- udbetalt for at flytte derop til verdens røvhul, men generelt faldt lønnen for hvert nyt intetanende offer der kom til.
Heldigvis var der en der stak af så snart han havde fået de 12kilo i hånden. Næste dag gik nogen af teamlederne rundt og sagde ting som f.eks. "arj hvor er det pinligt og ærgerligt at være dansker efter sådan en episode", mens jeg var ved at brække mig af grin og skadefryd.
Jeg tror den lønnen for de nye er 14000.- nu. Hvis AF får rigtig mange til at hoppe på, så falder den sikkert yderligere, eller måske er de heldige at få narret nogen IT-supportere op.

Stor var ledelsens glæde da det lykkedes dem at narre et par tekniske skoler til at tro at de kunne sende deres ny uddannede IT-supportere derop, og at de ville få en gavnlig oplæring. Helt fantastisk at en dansk uddannelses institution går med til det, men de vil vel bare pynte på deres arbejdsløsheds statistikker for ny uddannede IT-supportere. En IT-supporter der har rodet med unix/windows servere, netværk osv. Har ingenting at gøre hos twenty4help. Det er simpelthen spild af tid for dem.
De skal i hvert fald ikke være bange for ikke at kunne klare jobbet, for alle bliver ansat lige på stedet. Der sidder folk i HP supporten jeg ikke engang ville give administrative rettigheder på en kaffemaskine. Der sidder folk som ikke engang ejer en computer eller en printer, og folk der ikke kan engelsk overhovedet(al case logging foregår på engelsk).
Men ledelsen kunne næsten ikke få armene ned i indtil flere dage i træk, for nu kunne de få folk op og kun betale dem 12600 kr. (ca. 10300 danske kroner) om måneden – festen ville ingen ende tage. Det sjoveste er faktisk at den danske stat giver tilskud til halvdelen af huslejen for de stakkels mennesker, der tror de skal op og have en læreplads hvor de arbejder med noget relevant for deres uddannelse.

Åbenbart er der ingen grænser for hvor mange nye folk twenty4help kan hive derop, men de er så også godt hjulpet af den danske arbejdsformidling. Jeg ved ikke om AF er klar over forholdene hvor de sender alle de mennesker hen, og hvis de endelig er klar over det er det en anelse pinligt. De kunne sikkert ikke være mere ligeglade, for dem drejer det sig bare om at få folk ud af arbejdsløsheds køen. På den anden side er det måske også en lille smule bedre end bistand, men jeg vil vove at påstå at det er knapt måleligt på nogen skalaer.
Hvis jeg nogensinde kommer hjem til Danmark i live, vil jeg i hvert fald betragte det som indtil flere trin op af den sociale rangstige at gå på dagpenge, i modsætning til at arbejde for twenty4help i ljusdal.

Men til sidst blev det for meget for de fleste, og en dag skred en af mine gode kolleger også hjem. Efter 12 lange måneder hvor han faktisk havde gjort et godt stykke arbejde, i modsætning til så mange andre f.eks. mig, valgte han at sige op. Der var en masse ballade omkring det, blandt andet havde en teamleder lovet ham lønforhøjelse en del måneder i forvejen, men havde fået det skrevet på hans lønsedler som et forskud. Dem i ledelsen der ikke kendte til det lille trick, ville sjovt nok gerne have de penge han tydeligvis havde fået i forskud trukket fra hans sidste løn. Anders K’s arbejdsmoral dalede herefter en anelse, og det blev da heller ikke til mere end 2-3 opkald hver dag.

Ledelsen prøvede som sædvanlig at spille lidt brede, da det åbenbart er nemmere at styre et firma med frygt. De leder kurser de tog hos tvind i 80’erne må sørme have været alle pengene værd – men nok om det. Det viste sig så sjovt nok at man ikke rigtig kan fyre en der allerede har sagt op, eller det kan man nu godt det ville bare være tåbeligt og dyrt. Det er dog langt fra grund nok, til at afholde twenty4help’s ledelse fra at opføre sig som en flok inkompetente idioter på crack.

Selv samme trick lavede de med en kollega der fik et andet job i Sverige, og som også havde sagt op og endda holdt noget af sin ferie den sidste uge han havde tilbage. En dag kom han for sent 2 dage på en uge, og så var der ingen grænser for alt det onde der skulle overgå ham. Han blev kaldt til møde med sin teamleder, HR chefen og en eller anden tilfældig gut fra fagforeningen SIF. De stillede ham så det ultimatum, at enten kunne han sige op, eller også kunne han blive fyret. Han valgte så at tage fyresedlen, da de var lidt for ivrige med at få ham til at sige op selv.
Selvsamme trick har ledelsen i twenty4help så prøvet på 3-4 gange nu, og vi tæller kun danske tilfælde for der er langt flere, og de har fejlet hver gang.
Men bare fordi man kvajer sig noget så gudsjammerligt en masse gange i træk, skal åbenbart ikke afholde en fra at prøve igen.
Nåh, men det endte med at firmaets advokat rådede dem fra at fyre ham, når nu han havde sagt op i forvejen. Ledelsen prøver at redde den lidt hjem med at ”arbetsbefri” ham, så de i det mindste så lidt farlige ud. ”hallo se os vi tør godt bortvise folk selvom det koster os penge”.
Men så var det billige grin også reddet mange dage frem, fordi nu skulle de betale ham løn for at gå derhjemme, og han slap for at bruge sine sidste feriedage som de så også skal udbetale. De prøver vel at snyde sig udenom med de penge, ganske som de prøver at platte sig ud af deres gæld til mig med hensyn til flyttepenge.

Der er dog noget man med lidt god vilje kan kalde et lyspunkt:
Danskerne får et happy hour kort på det lokale værtshus, fordi de stort set er stive 3-4 dage om ugen. Jeg kan ikke umiddelbart mindes jeg drak så meget i Danmark, men jeg skal love for at det job giver en sund og naturlig tørst. Når man kommer op og runde en promille på 2-3 stykker, ser tingene pludselig ikke helt så sorte ud.
Så til jer der beslutter jer for at tage til ljusdal, så kan jeg varmt anbefale at tage rigeligt med øl og vodka med – i får brug for det.
Jeg kan i hvert fald ikke anbefale at tage på systembolaget og handle, jeg måtte sidde 3-4 timer og stirre ind i en tom væg efter mit første besøg dernede. Måske var det et ekstremt kulturchok?

Men ellers kan besøgende da glæde sig til at besøge en ICA i Ljusdal. Halvråddent kød og grøntsager/frugt der ikke er til at betale – i hvert fald ikke for en twenty4help løn. Min gamle netto i Kbh. NV blev pludselig forvandlet, til mit eget personlige happy place.

Som sædvanligt på alle arbejdspladser, er der altid nogen der synes det hele er evigt fedt, og twenty4help er ingen undtagelse.
Selvprofilering var en yndet beskæftigelse blandt et par medarbejdere, og til dem der ikke ved hvad ordet ’selvprofilering’ betyder er der en udmærket forklaring her: http://www.fedogmisbrugt.loldongs.dk/per/selvprofi.php

Efter en hel dags større e-mail hysteri, som jeg fulgte med største interesse fra sidelinien, var der endelig en af de voksne og fornuftige medarbejdere der svarede.
Det var noget i retning af ”hold nu op med det barnlige pjat bla bla…..ledelsen gør hvad de kan bla bla… hvis vi nu alle sammen tager os lidt sammen så bla bla…”
Omtalte fars gris var da heller ikke de flestes ynglings kollega, så jeg kunne kun læne mig tilbage og vente på de mange replys der snart ville bombe mit i forvejen uduelige mail system(lotus notes). Det varede da heller ikke længe, inden der var et par harm dirrende svar på hans mail. Min personlige favorit mail var den hvor der bare stod: ”Gider du godt lukke røven din retardo”
Hele min dag var reddet!
Ledelsen sprang da også op af stolen, da de øjnede chancen for at sætte foden ned på den for vilde måde. Medarbejderen blev indkaldt til en alvorlig samtale, hvor han fik en skriftlig advarsel. Min jubel ville ingen ende tage, da jeg så at den skriftlige advarsel rent faktisk indeholdt ordet ’retardo’.
Selv samme voksne og fornuftige medarbejder valgte så en dag, at tage sin private laptop med og sætte den på firmaets netværk. Resultatet udeblev da heller ikke da gud ved hvor mange maskiner blev inficeret med virus, og den lagde telefon systemet ned.
Trods en harmdirrende mail fra vores netværks administrator et par måneder i forvejen, der med det engelske sprogs værste gloser forklarede at man ville blive retsforfulgt, brændt, voldtaget og stenet ud af firmaet/byen kun i ført tjære og fjer hvis man tog eget udstyr med og satte det på firmaets netværk, eller spillede spil på netværket, skete der sjovt nok ikke noget med ham.
Tænk at kalde sig selv supporter, og ikke være i stand til at holde sin egen maskine virus fri?
Tænk ikke engang at ane hvor meget virus og spyware din maskine er inficeret med, efter at have dobbelt klikket med lynets hast & guds kraft på samtlige porn popups du har har fået øje på?
Velkommen til HP support siger jeg bare.

Sådan kunne jeg blive ved og ved, men jeg gider egentlig ikke mere. Måske smider jeg lidt mere på historien en dag, for guderne skal vide at der er nok af stof at tage af.
Måske lyder jeg en anelse bitter, ironisk og useriøs, men jeg ved virkelig ikke om jeg skal grine eller græde. Jeg har spildt 18-19 måneder, af mit i forvejen alt for lange liv, hos twenty4help i Ljusdal.