A.I.
ved Per Holm (pamfletskriver €, social kommentator og medarbejder).

21.02.03

Vildt flot film om en drengerobot, der kan elske. Alt er fedt iden, og det var dumt at jeg købte den på video. Den er DVD-prisen værd.

Ude i fremtiden må man pga. naturkatastrofer og krig ikke få så mange børn. Men man kan få et robotbarn, der vil elske en. Men hvad sker der så, hvis man ikke kan elske det tilbage?

Kubrick havde her stof til en barsk film. Men han døde. Så har Spielberg overtaget og har gjort filmen sødere, mere sentimental og givet rumvæsenerne fra Nærkontakt af 3. grad nogle federe rumskibe og gjort drengen fra E.T. lidt sødere.

Men den beregnende film bliver ikke dårligere af det. Den gør sit arbejde godt.

Den viser os barnet og os selv som forladte og utrøstelige. Men slutter med, at vi finder mor igen, får at vide at vi er elskede og vi bliver lykkelige.

Den film kan jeg se igen og igen!!!

Alle har brug for at gennemleve disse følelser. Det er så hårdt at se det lille barn blive forladt. Det er så dejligt at se det blive lykkeligt. Det gør ikke noget at det er en illusion.

Bare der smiles.

TV er til trøst!

A.I. har i øvrigt mange enormt fede scener.

E.T. møder Nærkontakt af 3. grad.

Stjernekrigen bliver vi heller ikke snydt for.

World Trade Center er så solidt at det står selv efter oversvømmelser og tusinde års isvinter. Solidt byggeri.

Jude Law er vildt god som Gigolo Joe, en kærlighedsrobot.

Smut til forsiden eller Skriv til mig.                                   
© mig og en masse andre mennesker