FORFØRT
Hvor går vi hen når vi scorer?
Hvordan gør vi?

EuroDumboms Per Holm fortæller i
denne novelle frækt om senhalvfemsernes Danmark.

"...Yellow submarine, Yellow submarine - doowæææh...!" Den rødkindede handelsskoleelev kæmpede bravt for at holde trit med karaokeanlæggets brølen og tilråbene fra sine venner ved bordet og sin egen lave selvtillid. Detailhandlens unge løver var ude at slå sig løs for at fejre et usædvanligt godt martssalg i ferskvareafdelingen. De havde kastet dagligvarekædens snærende og ensrettende uniform, og var nu alle klædt i standens festdragt, bomuldsbukser, marineblå blazer med guldknapper og meget små sko. Den nyudnævnte førstemand var pavestolt; han paraderede branchens pendant til det sorte bælte, et par bittesmå, kridhvide fletmokkasiner med ekstra store kvaster. Hvis bare familien hjemme på fiskefabrikken i Hvide Sande kunne se ham nu! Fredag aften på score-værtshuset Øl & Fisse. Det tidspunkt på ugen hvor alle med frygt for afvisning og ensomhed klyngede sig ekstra voldsomt til deres gruppes stilkodeks. At falde udenfor var at falde igennem - så kunne man drikke al den øl man havde råd til, men fisse blev der ikke noget af. Pastelfarverne og de glade sælgerkulører dominerede området omkring selvydmygelsens lille scene, mens de stovt jysk klingende bodybuildere, politibetjente og konstabler foretrak at hænge i baren eller omkring deres åndsfæller i døren. Her blev sanserne mættet af rødmende tyrenakker, lugten af Kouros og begrædelig konversation. Ved et stort bord i midten af lokalet sad en flok kontormus, stadig højlydte efter aftenens indledende underholdning fra mandestripperparret Lars "The Snake" og Kim "Le Boeuf". Den tykkeste og mest desperat udfarende af pigerne havde fået rigeligt indenbords og arbejdede nu ihærdigt på at holde kontakten med en af fyrene fra bordet ved siden af. "...Og så hvis du kommer med hjem kan du nok få lov til at lege med min mis Ahyyy hyyy hyyy!". Hun grinede som en besat af sit vittige ordspil. "Den hedder Garfield - hyyyyyy!!". Hendes skrækslagne offer pillede nervøst ved sit lyse overskæg, og fik hurtigt overtalt sine venner til at forlade stedet sammen med sig. Den trinde Afrodite bed ydmygelsen i sig som så mange gange før, og smilede til veninderne. "Hvorfor er danske mænd så kedelige?" spurgte hun beklagende. De andre piger nikkede og pludrede samtykkende, men vidste inderst inde at hun var den eneste ved bordet der når aftenen var forbi skulle kravle i en tom seng. Snakken, larmen og den nyslåede karaokemester fortsatte uanfægtet, da André trådte ind ad døren, og med et hi-5 til den tyrenakkede vagtmand bekendtgjorde sin ankomst til Øl & Fisse. Normalt var André en Pastelmand, hvilket var så godt som krævet af hans job som juniorsælger i Radiobranchen, men i aften stod den på score-looket: hvide Levi's, cowboystøvler (Sancho's), cowboyskjorte med et kæmpe reklametryk på ryggen, samt den foreskrevne blå blazer (med guldknapper). En fredag aften som alle andre. Han skridtede selvsikkert op i baren, og med et smil til den kvindelige bartender og til sig selv i spejlet bestilte han en øl, og satte sig til at spejde efter det andet som blev lovet af etablissementet. André fangede sit blik i spejlet igen. Det kunne ikke gå galt, han kunne mærke det, der hang en em af sex i luften - eller også var det bare dårlig kloakering! Nu han tænkte over det, stank der faktisk ret grimt på Øl & Fisse, men det var bare hvad man kunne forvente, og præcis årsagen til at han havde overdunstet sig selv med store mængder FotzenMagnet, den nye, hotte, tyskproducerede deodorant for mænd med sengesucces. Pludselig mærkede han en prikken på skulderen, og han løsrev sit blik fra spejlet. Skråt bag ham stod en tynd, ung pige. Han lod blikket glide ned over hende. Halvåben flæseskjorte, guldfarvede hotpants og de længste musketerstøvler, han nogensinde havde set. Knæflapperne nåede pigen til midt på lårene. "Er du til noget, frække fyr?", kom det på snøvlende københavnsk, og André mærkede hendes fingre tage ham på låret. Han greb hendes hånd og så en bleg underarm fyldt med røde prikker. "Har du brug for en frisk pige?", fortsatte hun omtåget, uden at fokusere rigtigt, og André blev helt varm indeni. Hvor var hun ung og pur! Hun var ikke til engangsaffærer, nej det her var en pige man giftede sig med! Men i aften var André ikke på jagt efter en livsledsager, men blot en pige han kunne få en nats uforpligtende og følelsestom sex med, så han rystede stille på hovedet. "En dag", tænkte han, "når jeg har løbet hornene af mig, så vil der også blive plads til sådan en prinsesse i mit liv". Pigen fortsatte sin søgen rundt i lokalet, mens André rørt kørte fingrene gennem sine lyse krøller. Hans nye frisure havde kostet ham en mindre formue hos Frisør Fikus, som havde forsikret André om, at næst efter et kønsorgan på størrelse med Peder Paars kunne intet øge ens sexappeal mere. I ét langt drag tømte han sin øl, og bestilte en vodka & juice. Sejt hår, sejt tøj. Alt var i orden. Og dér, ved et bord et stykke derfra, sad pigen, som det i samme øjeblik stod ham krystalklart at han ville forføre: Hun havde også sejt hår. Hun sad alene, var ved at tænde en cigaret. På bordet foran hende stod et tomt drink-glas. Hun kunne ikke få lighteren til at virke, og da hun tog den op af tasken havde hun tabt sit lommetørklæde på gulvet. Her var muligheden, og André greb den som den nattens glubske rovtiger han var. Nu gjaldt det om at have den helt rette bemærkning -ét forkert ord kunne ødelægge enhver chance, det vidste André alt om fra sidste års julefrokost. "Stinkfissekusselortepissekræftbræk!!!" var ikke det bedste man kunne sige til en pige, selv ikke hvis hun var lidt snaldret. Han skyndte sig at købe endnu en vodka & juice, og slentrede maskulint over til pigens bord. Idet han satte glasset foran hende, kiggede han hende dybt i øjnene. "Du tabte vist dette her". Han rakte ned under bordet, og greb efter lommetørklædet. Men det han lagde i hendes hånd viste sig desværre at være et stykke gennemtygget tyggegummi med lange kødtrevler i. Hun lukkede hånden, og lod som ingenting. Hun ville ikke sove alene i nat. "Der er sandelig varmt i aften, hva'?" sagde André og knappede en ekstra skjorteknap op. "Forresten hedder jeg André... Nåh hvad hedder så du?". "Stephanie, men inde på hæmorideklinikken kalder de mig Prinsessen på Ærten.". André lo, og holdt hænderne 25 cm fra hinanden som en rutineret lystfisker, "Mine venner kalder mig Store Claus hø hø". De smilede erfarent og indforstået til hinanden. Kontakten var skabt. Følelserne blev slået fra, herfra overtog rutinen... * * * Hjemme i Stephanies lejlighed var de nødt til pligtskyldigt at drikke den kop kaffe hun havde lovet ham. Men ikke så snart havde hun sat Joe Cockers You Can Leave Your Hat On på CD'en og forførerisk smidt tarmindholdet på lædersofaen før de lå som én krop på hendes seng. André var mere ophidset end han havde været længe. Det var som om dette var noget helt andet. Kondomet fra det overdimensionerede cognac-glas ved siden af sengen kom let og ubesværet på og nedsatte bestemt ikke følsomheden og var en sjov del af forspillet og det eneste fornuftige i disse AIDS-tider. Han fik lusket den ind under bugen på hende, og sammen galoperede de mod orgasmens tinder. Og da, i sammentrækningernes skønne øjeblik, hørte André det ord han havde længtes efter så uendeligt længe. "André jeg... uuuh uuuh STINKFISSEKUSSELORTEPISSEKRÆFTBRÆK!!!". Overvældet hengav André sig til sin orgasme. Kærligheden sprøjtede ud af alle hans kropsåbninger. Ingen borgerlig moral tyngede ham længere. Han følte sig pludselig så fri, og det var Stephanies skyld. Alle disse år med radioer, slips, jakkesæt og kvælende normer. Pludselig var alt som løftet fra hans skuldre. Han var lykkelig, dette var Kærligheden. "Min lille prinsesse" hviskede han ømt i hendes øre "Hvis du vidste hvor lykkelig du har gjort mig". "Åh, jeg har bare gjort..."